–– Kvinder i kunst I og II af Kirsten Justesen –––

Kirsten Justesens to lydmontager 'Kvinder i kunst I' og 'Kvinder i kunst II' fra 1975, der i dag findes på spolebånd i SMKs lydarkiv, blev udarbejdet på foranledning af arkitekt og skribent Allan de Waal og transmitteret i Danmarks Radios program 'På lurenkig', som de Waal var redaktør på. De to montager fremstår i dag som centrale dokumenter om 70’ernes kvindekamp, feministiske kunst og insisteren på sammenføjningen af kunst og liv.

'Kvinder i kunst I' behandler kvindelige kunstneres ulige arbejdsvilkår i Danmark gennem sammenstillingen af en række samtidige interviews, historiske eksempler, oplæste tekster og et værk i form af en sang af kunstner Lene Adler Petersen. 'Kvinder i kunst II' behandler de parallelle problemstillinger i udlandet gennem interviews med bl.a. svenske kunstnere, optagelser fra New York, boganmeldelser og et reciteret tekstværk af kunstner Ursula Reuter Christiansen.


––– En feministiske avantgarde i starten af 1970’erne –––

Kirsten Justesen (f. 1943) er uddannet billedhugger fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og var en af de centrale skikkelser i etableringen af en feministisk kunst i Danmark og var bl.a. aktivt involveret i kvindebevægelsen, medstifter af rødstrømpebevægelsen og medredaktør af tidsskriftet 'Kvinder'.

I 1970 var Justesen en del af en kunstnergruppen Kanonklubben, der udarbejdede udstillingen 'Damebilleder' og for første gang i Danmark gjorde kvindekampen til en kunstpolitisk agenda. I løbet af udstillingens fjorten dage afløste syv levende billeder hinanden som totalinstallationer i udstillingslokalerne Rådskælderen på Charlottenborg. De syv billeder var 'Luderen', 'Opvaskeren', 'Skønheden', 'Forsvaret', 'Kjortlerne', 'Lejerne' og 'Festen'. Billederne inkluderede i de fleste tilfælde kunstnerne selv (og deres opvask og familie) som elementer i installationerne. De syv installationer peger fra 'Luderen's billede på kvinden som objekt for mandligt begær frem mod 'Lejeren's og 'Festen's aktive politiske/utopiske forløsning.

Kirsten Justesen og Jytte Rex (også Kanonklubben) færdiggjorde i 1971 filmen 'Tornerose var et vakkert barn', som sammenstiller syv scener, der portrætterer syv kvinder i forskellige aldre. Kvinderne fortæller om erotisk lyst, drømme og længsler. ”En kvindefilm lavet i nært samarbejde mellem kvinder, som – gennem situationer, de selv har valgt at beskrive i filmen – dels træder ud af det anonyme rollemønster og dels røber en identitet, der har overlevet alle samfunds-normernes undertrykkelsesforsøg.” (www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/tornerose-var-et-vakkert-barn)

Sammen med sin medstuderende Rikke Diemer (også Kanonklubben), tog Justesen i 1970 initiativ til at oprette en børnehave i Kunstakademiets lokaler på hjørnet af Peder Skrams Gade og Heibergsgade og overtog desuden en del af billedhuggerhaven til samme formål. Børnehaven gav de studerende, der havde børn og ikke kunne få dem passet, mulighed for at arbejde.


––– Kvinder i kunst I –––

Maleren Anna Ancher er den gennemgående figur og optræder som eksempel på kvindelige kunstneres undertrykkelse i Danmark i 'Kvinder i kunst I'. I studieindtalte passager af Allan de Waal og Justesen samt i interviewet med kunsthistoriker Hellen Lassen fremdrages Ancher i flere passager gennem hele montagen som et historisk eksempel på den ringeagt, som kvindelige kunstnere er blevet mødt med. Gennem længere uddrag af interviews og samtaler anskues den strukturelle ulighed fra forskellige vinkler. Af uddrag kan nævnes: Kunsthistoriker Hellen Lassen, der fortæller om sit arbejde med at analysere kvindelige kunstneres offentlige modtagelse både i fortiden (bl.a. Anna Ancher og Sonja Ferlov) og i 1970’erne (Lassens analyse udkom efterfølgende som bidrag til bogen 'Billedet som Kampmiddel. Kvindebilleder mellem 1968 og 1977' udgivet på Informations Forlag i 1977); Tre studerende ved Kunstakademiet i København, der fortæller om at arbejde med kvinders repræsentation i bl.a. reklamer og med at udvikle en kollektiv arbejdsform samt hvordan det mødes af misbilligelse, foragt og forbigåelse af deres professor; Kirsten Justesen, der interviewer den gruppe af kunstnere, som står for at arrangere den kommende Kvindeudstilling på Charlottenborg, samt Gudrun Poulsen, forkvinde for Kvindelige Kunstneres Samfund, om en kommende udstilling i Nikolaj Kunsthal. Undervejs i montagen bringes fire uddrag af Lene Adler Petersens sang 'Sangen om kaffekoppen' sunget af kunstneren selv (uddragene er udgivet sammen med Lene Adler Petersens lydværk 'Nansensgade 1971' af Institut for Dansk Lydarkæologi i 2019).

Medvirkende: Lene Adler Petersen, Sisse Vestergaard, Susanne Ullitz, Eva Öhrling, Line Rasmussen, Pernille Brethvad, Jette Debois, Hanne Fogtdal, Marianne Lassen, Eva Weiss Bentzon, Helen Lait Kluge, Inga Lyngbye, Charlotte Christensen og Hellen Lassen.
Tilrettelagt af Kirsten Justesen.
Magasinet 'På Lurenkig' blev redigeret af Allan de Waal.


––– Kvinder i kunst II –––

Hvor den første montage fokuserer på de danske forhold, trækker den anden tråde ud til lignende problemstillinger i udlandet. Centralt står en række uddrag fra et kassettebånd som kunstnerne, der drev galleriet SOHO21 i New York, har sendt som bidrag. Af andre klip kan nævnes: Interviews med de svenske kunstnere Monica Sjöö og Anna Sjödahl og to boganmeldelser af henholdsvis Jytte Rex og Elisabeth Rygaard. Kunstner Ursula Reuter Christiansen bidrager med teksten 'Imaginære rejser' fra 1970, indtalt af hende selv.

Medvirkende: Hellen Lassen, Ursula Reuter, Jytte Rex, Elisabeth Rygaard, Monica Sjöö, Anna Sjödahl, gallerigruppen SOHO21.
Tilrettelagt af Kirsten Justesen.
Magasinet 'På Lurenkig' blev redigeret af Allan de Waal.


––– Arbejder i lyd –––

Kirsten Justesen omtaler konsekvent sin praksis som udgjort af arbejder og ikke værker. På tværs af hendes mangefacetterede karriere omtaler Justesen skulpturer, lønarbejde, scenografiopgaver, redaktionsarbejde, udstillinger osv. som arbejder. I den forstand er de to lydmontager også arbejder – arbejder, der befinder sig et sted i overlappet mellem kunst og politisk liv, og handler om at lave kunst og leve i et patriarkat på ulige præmisser.

Tak til Kirsten Justesen og til museumsinspektør og seniorforsker Birgitte Anderberg, SMK, der henledte vores opmærksomhed på montagerne.

Foreslået videre læsning:

Birgitte Anderberg: 'What's Happening? Dansk avantgarde og feminisme 1965-1975' Udstillingskatalog, SMK, 2015.
Lilith og Helen Lait Kluge (m.fl): 'Billedet som kampmiddel. Kvindebilleder mellem 1968 og 1977', Informations Forlag, 1977.
Tania Ørum: 'De eksperimenterende tressere. En kortlægning af de tværæstetiske eksperimenter i 1960'ernes danske kunstmiljø', Gyldendal, 2009.


* Værkerne på coverbilledet er Kirsten Justesens to silketryk: 'Offentlige korpsbilleder / ... målet er ikke at skildre virkeligheden, men at ændre den...' og 'Private jordbærbilleder / ...målet er ikke at skildre virkeligheden, men at ændre den…', begge fra 1973-75.

** Titlerne 'Kvinder i kunst I' og 'Kvinder i kunst II' ikke er de titler, montagerne er annonceret under i DR’s sendeplan. Der er de anført som: 'Anna Ancher og talentets naturlige begrænsning', sendt 8. juni 1975 kl. 23:00 og 'Magna Feminismus, Kvinnfolk, Power House, Feminist Art Journal Why have there been no great women artists?', sendt 10. august 1975 kl. 23:00.